Nikolaj Søfareren: Vrag, resorts og morild – fra Coron til Apo Reef (17/3

Lige et røvhulsfoto, men jeg kan sgu ikke lade være

Jeg starter lige ud med at undskylde, hvis denne post bliver lidt for overskudsramt. Det er der risiko for, fordi jeg har simpelthen haft det for godt det sidste stykke tid. Straks efter påmønstring på Amazing kunne man mærke den afslappede stemning. Jeg ankom om aftenen og blev beværtet med et lækkert måltid mad og et par sundowners mens vi gik den kommende måneds tur igennem. Planen lød ret så fantastisk, og indtil videre har det ikke skuffet. Vragdyk, hot springs, resorts, afslapning og hele moletjavsen.

Dykningen har været mere intens, end jeg havde forestillet mig, men det er jo kun en kæmpe bonus. Jeg bliver forkælet med vragdyk og rev i verdensklasse. Vi scuber bare op og hopper i vandet fra båden, lige ned til de gode dykkersteder. Et eller andet må jeg have gjort rigtigt for at fortjene det.

Vi brugte de første par dage på korte sejladser rundt til et par vragdyk. Området omkring Coron er overstrøet med 10 vrag af japanske skibe fra 2. Verdenskrig. Alle blev sunket d. 24. September 1944 af amerikanske bombefly. Man har svært ved at forestille sig, at dette idylliske område den dag har været helvedes forgård.
De første 3 vrag, vi har dykket har været superfede. Vragene er fuldstændig overgroet af koraller, men man kan stadig ane konturerne af skibene. Vragene har varieret i størrelse fra en lille gunboat på 10 meters dybde til en ordentlig krabat af en olietanker på over 100 m i længde og nede på +30 meters dybde. Det giver en ekstra kant til oplevelsen, at der er en historie knyttet til vraget. Det er lidt specielt at dykke rundt i dem og vide at folk omkom på stedet. Det har også været mit første møde med vragdyk i det hele taget. Man skal holde tungen lige i munden, når man manøvrerer ind og ud af snævre passager og i skæve lastrum. Det kan godt være lidt nøjeren for at sige det på belastende københavnsk vis.

Indimellem dykkene har den ellers stået på afslapning ved forskellige af de frodige småøer her omkring Busanga. Vi er jo så privilegerede, at vi bare finder en fortøjning ved en lækker ø skipper kender og så ellers bare bruger tiden på at bade og snorkle i det azurblå vand samt nyde et par kolde sundowners i ny og næ. Det er afslapning og velbehag i yderste potens.

Men der skal jo også være plads til lidt (ekstra) luksus. Skipper kender et par gode resorts på øerne i området. Vi har et par gange ligget uden for disse og taget ind på besøg. Her kan vi så nyde et ferskvandsbad, en kold drink samt et godt måltid mad. Vigtigst af alt har vi også kunnet benytte os af et rigtig toilet, hvilket er ren og skær fornøjelse i modsætning til det overophedede håndkraftspumpe-opererede lille toilet på båden (ok, det lyder værre end det er).

En aften lånte vi nogle kajakker på et resort ejet af en dansker (http://coralbay.ph/) og padlede ud til en ubeboet ø i nærheden, hvor vi havde perfekt udsigt til solnedgangen over havet. Min kære mutti havde sponsoreret et par sundowners til båden, så oplevelsen blev rigere af et par kolde øl. Vi roede hjem under en klar stjernehimmel og med den klareste morild jeg har set til dato under os. Og vi har set meget. Overalt vi har været har vi været ledsaget af morild. Der var endda små fiskehimstregimser der gydede, hvilket trak vilde neonfarvede linjer i vandet.
(nu rabler ham der bloggeren igen igen om morild – google det lige nu, hvis du har været for doven til at gøre det hidtil. Det er jo ikke mit problem, hvis du ikke forstår det, vel!)
På et tidspunkt var det så lavvandet, at vi måtte slæbe kajakkerne, men det var vores held. Når man trådte ned i vandet oplystes hele området simpelthen omkring ens fødder. Helt utroligt flot. Det var fuldstændig ligesom i Avatar! I kan bare kalde mig Jake Sully fremover. Eller…

Et par stykker af os gaster fik også tid til at besøge en lille isoleret landsby på en ø langt ude fra Busanga. Her blev vi mødt af meget venligt stemte (og lettere berusede) fiskere, der insisterede på vi fik et par af deres fisk med. Vi gik også lidt rundt i byen og kom dermed lidt bag kulisserne. Så hvordan de tilberedte fisk og grøntsager. Det var meget interessant at se hvordan de lokale bor på de øer vi ellers bare skøjter forbi. Der var meget langt fra resortet El rio y mar, hvor vi nød en sundowner, og så til her. (Sammenlign bare billeder herfra http://www.elrioymar.com/ med dem tilknyttet denne post)

Efter nogle dage med ovenstående aktiviteter stak vi snuden mod Apo Reef – et genialt dykkerspot ca. 10 timers sejlads fra hovedøen Busanga. Det kan i læse mere om i min separate post, der egentlig blev forfattet som et rejsebrev til Amazings hjemmeside.
Jeg burde også have et link klart snarest til billeder fra turen hidtil. Det vil være i form af et Picassa album, som alle burde kunne se. Til de rigtig interesserede kan jeg også tease om en lang gopro video, som jeg uploader efter turen. Den bliver lavet undervejs af skippers filippinske kæreste, der har ret godt styr på det. Fedt, fedt, fedt. Det skulle blive godt.

Afslutningsvis lige en opsummering for god ordens skyld: Jeg nyder tilværelsen ret så meget.