For.Mange.Indtryk. Må have tid til at bearbejde dem. Giv mig
lige et par linjeskift.
Okay, så.
Fedt! Fedt, fedt, fedt, fedt. Sådan beskriver man bedst Apo Reef.
Fedt! Fedt, fedt, fedt, fedt. Sådan beskriver man bedst Apo Reef.
Forestil jer det her: Båden ligger lige oven på et
naturskønt rev med krystalklart vand og med masser af fisk svømmende rundt om
båden. Et par gange så vi endda skildpadder lige ved båden. Som en af gasterne
beskrev det, var det ligesom at ligge i sin egen private blå planet. Når
nattens mørke sænker sig, bliver morilden synlig, og lyser fiskene og revet
under os op som en stjernehimmel. Okay, lidt vel malerisk beskrevet, men flot
er det sgu. Misundelig? Det tror jeg vist nok, i er.
Efter ankomst og første dyk på dette skønne rev, opdagede vi til vores skræk og rædsel, at vores kompressor til opfyldning af dykkerflaskerne ikke virkede. Det måtte sådan bare virkelig ikke ske. Nu havde vi kæmpet med sejladsen i timevis af store dønninger med fantastiske dykkerdage i udsigt.
Hvordan løser man så lige denne gigantiske skuffelse? Jo, på Amazing, der drikker man en rom & cola eller to (for meget), især når en af gasterne tilmed har fødselsdag. Vi havde derfor trods alt en hyggelig aften med masser af drinks, musik, nutella-kage og snacks.
Næste dag tog vi ind til de tre rangers, der boede på Apo Island. Til vores store overraskelse og held havde de en splinterny kompressor og tilmed mod på at fylde vores flasker for en lille mængde pesos. Vi var vist flere der lige sendte en taknemmelig tanke til de højere magter, Poseidon eller hvem der nu regerer herude.

Nu kunne vi lade dykningen begynde. En stor del af revet
ligger på lavt vand, og så kommer der ellers et kæmpe fald ned til dybet, når
man når dets yderpunkter. Dette resulterer i, at man kan dykke ned og ligge sig
i strømmen, der fører en langs en massiv koralvæg med, mens man bare observerer
strømmene af de tusindvis af fisk, der befinder sig her. Når man først lige har
vænnet sig til strømmen er det en udsøgt fornøjelse at lade sig rive med.
Samtidig er strøm ensbetydende med action som Skipper siger. Det kan jeg nu kun
nikke genkendende til. Intet kan beskrive følelsen af, at stirre opad den høje
koralvæg og føle sig omgivet af en bazillion mulliard fisk.
Vi blev endog udstyret med en såkaldt reef hook. Med den hægter man sig på revets væg og pumper lidt luft i sin BCD. Så ligger man ellers bare med strømmen imod sig og observere livet på revet. Rimelig stilet. Da vi først skulle hook’e os på hægtede en af gasterne sig på lige ved en 2 m lang undervandsslange, og fik sig noget af et chok.

(Til dem der ikke har noteret det endnu, vil jeg lige henvise til, hvordan den tvetydige titel på dette rejsebrev både spiller på oplevelser og strømmen – smart, ikke?)
Hvad har vi så set? Ja, i har vel efterhånden opfattet, at vi har set fisk i alle afskygninger og størrelser. Udover dem har vi været helt tæt på White Tip Reef Sharks, skildpadder, muræner, spider crabs, hummere og lionfish.
Hvad angår dykningen er et par af os under uddannelse til et Advanced Padi certifikat, så vi har fået stiftet bekendtskab med et par af dykningens discipliner udover føromnævnte strømdyk. I går morges var vi på et dybdedyk helt ned på 40 m (!). Det er en lidt speciel ting at tænke på, men udover ens vejrtrækning lød lidt anderledes, så var der heldigvis ikke det store at mærke til forskel.
Inden aftensmaden havde vi da også lige lidt tid til et natdyk. Her føler man sig lidt mere som en explorer, når man går ned og kan følge sin lyskegle rundt på revet. Der er en utrolig ro under vandet på det tidspunkt, hvor mange af fiskene ligger i dvale. Vi dykkede jo oven i købet i det morildspækkede vand, så hver gang nogen lige baskede med finne eller hånd dukkede der lidt små neonfarvede korn op omkring dem. Ret så fantastisk.
Hvis i er ved at være trætte af at høre om vores fede oplevelser, så må i lige have en sidste tålmodighed nu. En af aftenerne blev nemlig brugt i land med besøg hos Apo Islands fyrtårn og aftensmad i den opstillede hytte. Vi var så heldige, at det var sæson for udklækning af skildpadder, så i løbet af aftenen fandt vi over en håndfuld af disse små, sarte unger kæmpe deres vej gennem sandet på deres farefulde færd mod livet i vandet.
Nu har vi vendt snuden tilbage mod Coron. Mange dyk og endnu flere gode oplevelser rigere.
Vi har det godt på Amazing. Næsten for godt.
(Der bliver snart uploadet billeder i form af et picassa album)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar