fredag den 31. januar 2014

Swakopmund – Lüderitz (via Sossusvlei)


Vi er ankommet til Lüderitz. Båden ankommer til Lüderitz i aften. I morgen står det på atlantoverfart. Kosmos er i balance og frøken fortuna tilsmiler os atter engang.

Vejen fra Swakopmund til Lüderitz gik igennem 800+ km af ørken-, prærie-, slette- og bjerglandskab, langt det meste på grusveje og disse ikke altid lige velskabte (ja, selv indenfor grusvejskategorien). Det ville ikke have været et stort problem, hvis ikke det var fordi den eneste last-minute lejebil vi kunne få var en 20 år gammel Toyota Avanza. En fin familiebil, bevares, men afgjort ikke skabt til at kortlægge lange strækninger i Namibias ødemark. Konstant havde vi den faretruende lyd af mellemstore sten afprellende på det stakkels karosseri. Vi overlevede dog mod alle odds turen uden punkteringer eller stenslag.

Undervejs brugte vi en dag i sossusvlei, som er en kæmpe dal omgivet af store og meget røde sanddunes. Der var en mægtig udsigt fra toppen af dune 45, som billederne forhåbentlig skildrer. Det var nemlig lidt af en kamp at komme derop.
I bunden af dalen nåede vi efter en mindre ørkenvandring til en dal i dalen – Deadvlei (udtales med den tykkeste hollandske/afrikaanske accent man kan vride ud af stemmelæberne). Deadvlei er et indtørret vandområde med hvad der ligner helt forkullede, døde træer. Det lyder givetvis ikke fantastisk interessant, men det var faktisk fascinerende. Det var et sted, hvor ethvert mareridt kunne udspille sig.

En af overnatningerne tog vi på Hammerstein Game farm. Det specielle ved dette sted er at de arrangerer guidede gåture ud til vilde geparder, karakaler og leoparder.
Okay! De var ikke som sådan vilde, men de var i store indhegninger, og vi fik at vide de godt kunne være ”a bit moody”. Når man samtidig underskriver en disclaimer, så smager det da lidt af fisk.

Netop nu sidder jeg på Kratzplatz accomodation i Lüderitz. Lüderitz er ligesom Swakopmund på stædigste vis gennemtysk. Denne er så bare placeret på en klippe og har vist været gennem en årrække med forfald.

Ovenstående bare en kort update inden turen går over atlanten i morgen.

Det kan være vi ses på st. Helena!

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar